Spring til indhold

Landet Mellem Byerne

Byerne Fuglebjerg, Sandved/Tornemark og omegn

Er du bogsulten, så lån en bogpose

Fuglebjerg bibliotek har et særligt tilbud til dig, når du mangler noget at læse i, når nu biblioteket er lukket pga. corona.

I disse tider, hvor det ikke er muligt at gå på biblioteket og låne bøger, er der sikkert mange, som savner at kunne sætte sig med en god bog, så derfor giver vi nu lånerne mulighed for at låne en bogpose med op til 5 bøger. Det kan være, du ønsker nogle billedbøger til oplæsning eller måske en spændende krimi. Vi kan desværre ikke garantere, at du kan låne specifikke titler, da vi kun kan udlåner de bøger, vi har stående på vores lokale bibliotek. Du kan evt. ønske en bestemt genre eller fagbøger om et bestemt emne, og vi skal nok finde noget spændende til dig. Det er vigtigt, at du skriver, hvilken aldersgruppe, bøgerne skal være til.

Indtil onsdag d. 6. majl 2020 kl. 15 har du muligheden for at bestille en bogpose til dit lokale bibliotek. Skriv til os på nstfu@naestved.dk. Det er vigtigt, at du skriver dit fulde navn og fødselsdato, så vi kan udlåne bøgerne til dig. For at låne en bogpose, skal du være oprettet som låner. Hvis du ikke allerede er det, kan du gøre det med NemId ved at trykke på “Log ind” og “Ny bruger”

Bøgerne kan afhentes i Superbrugsen, Byagervej 3, 4250 Fuglebjerg fra 9. maj 2020 til og med onsdag d. 13. maj 2020i hele forretningens åbningstid. Bøgerne afleveres på Fuglebjerg Bibliotek, når vi åbner igen. Du vil ikke få bøder ved for sen aflevering inden for de første 5 dage, efter vi har åbnet igen.

Vi er to personer, der pakker poserne og tager selvfølgelig de nødvendige forholdsregler ved at vaske og spritte hænder inden pakning af bøgerne, og vi holder god afstand.

Bemærk, at selv om du kan låne en bogpose, er der fortsat lukket for den normale biblioteksbetjening.

 

Del på Facebook

InfoLand nyheder

    Kommunal

  • Der er ingen indlæg