Foredrag i Hårslev Sognegård torsdag d. 6. juni kl. 19
Karen Skadkær-Munch, ba.mag.pæd., iværksætter og tidligere volontør på Tao Fong Shan.
Karen og hendes mand Samuel blev udsendt af Areopagos for at bo et år i Hong Kong.
De boede på det kristne religionscenter Tao Fong Shan og var bestyrere af gæstehuset Ascension House. Her dedikerede de et år til religions- og kulturdialog på et bjerg udenfor Hong Kongs intense byliv. Karen vil fortælle om hverdagen på bjerget. Om sit liv i Hong Kong. Om gæster i huset fra alle dele af verden. Om stilhed midt i en moderne storby. Om anderledes gudstjenester. Om mødet mellem vidt forskellige kulturer og religioner og livet som fuldtidsgæstfri.